Dansk Journalistforbund Kreds 4

Kom med ”bag facaden” hos De Hviie


Dato og tid

Torsdag d. 11. oktober 2018 kl. 17:00 til 19:30

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 8. oktober 2018 kl. 12:00

Sted

Ceres Arena
Stadion Allé 70
8000 Aarhus C
Denmark

Arrangør

Dansk Journalistforbund Kreds 4
helleveel@hotmail.com

Hvad indebærer jobbet som kommunikationschef i en superligaklub? Hvordan fungerer samarbejdet med træneren, ledelsen, spillerne og ikke mindst medierne og eksterne partnere?

Det og meget mere kan du blive klogere på, når Dansk Journalistforbunds kreds 4 - Østjylland inviterer dets medlemmer med ”bag facaden” hos fodboldklubben AGF og kommunikationschef Søren Højlund Carlsen. Det sker torsdag 11. oktober fra kl. 17 til kl. 19.30.

- Der er meget mere i jobbet som kommunikationschef i en superligaklub end pressehåndtering. Det handler også om kommunikation og markedsføring, som man kender det fra private virksomheder, for en stor del af arbejdet handler om at få kunder i butikken i form af mennesker på stadion og sponsorer, samt om at bygge et stærkt bånd mellem klubben og fansene. I AGF arbejder vi også med at håndtere presset udefra i en klub, der altid er stor interesse for. Vi skal kunne navigere i det tryk og det pres. Så der er mange facetter i det, siger Søren Højlund Carlsen.

- Når vi spiller kampe, er det som at skulle fremlægge årsregnskab hver weekend. Man bliver bedømt på resultaterne, og man skal være klar til at stå på mål for eventuel kritik. Populært sagt, så skal vi minimere skadeeffekterne af et nederlag og maksimere det positive ved en sejr, lyder det fra kommunikationschefen.

Vi besøger lokalerne, hvor pressen arbejder i forbindelse med kampene og til pressemøder, vi kigger på stadionfaciliteter og på omklædningsrummene.

Der bliver serveret en sandwich eller lignende under arrangementet.

BLÅ BOG
Søren Højlund Carlsen er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2003. Han har gennem årene arbejdet på Nordjyske Medier, DR i Aarhus samt ledet et produktionsselskab, været partner i et kommunikationsbureau og chef for et lokalt mediehus. Sideløbende har han skrevet bøger - blandt andet om fodbold og arkitektur.

Find vej til arrangementet

Kontaktinformationer til arrangør

Dansk Journalistforbund Kreds 4
helleveel@hotmail.com